Grundlæggende lederuddannelse
Er du lige blevet udnævnt som chefgreenkeeper, eller ønsker du at blive
det?
Ønsker du at få større ledelsesfaglig baggrund, så er den grundlæggende
lederuddannelse et godt tilbud til dig.
Uddannelsen er et lederudviklingsforløb fordelt over ca. et halvt år og kan
anvendes af såvel nyudnævnte ledere samt erfarne ledere, som ikke tidligere
har fået en lederuddannelse.
Uddannelsen gennemføres på Dalum UddannelsesCenter, og suppleres med et
fagligt indhold.
Den grundlæggende lederuddannelse er kompetencegivende i forhold til
offentlig videreuddannelse. Derfor er der offentlig støtte til uddannelsen.
Indhold
Det overordnede formål med forløbet er at lære, hvad god ledelse er og
træne i at blive god til det.
-
Bliv mere bevidst om ledelse
-
Hvad er god ledelse og hvordan bliver jeg en god leder?
-
Hvad er "rigtig" lederstil og ledelsesmetoder i forskellige
situationer?
-
Hvordan klarer jeg kommunikation og konflikthåndtering?
-
Personlig planlægning – få styr på din egen tid
-
Lær de grundlæggende ledelsesværktøjer
Uddannelsen giver dig også mulighed for at opbygge et netværk.
Der veksles mellem korte uddannelsesforløb af to-tre dages varighed og
hjemmeopgaver, der tager udgangspunkt i dit job. Hjemmeopgaverne vil kunne
løses om aftenen i forbindelse med forløbet.
Forløbet består af fem moduler:
Modul 1: Introduktion til ledelse
Modul 2: Ledelse og udvikling
Modul 3: Kommunikation
Modul 4: Situationsbestemt ledelse
Modul 5: Forandringsledelse - Handlingsplan
Hvert modul afsluttes med en eller flere opgaver, der bygger bro mellem
teori og praktisk arbejde. Hvert modul, undtagen det første, indledes med
et tilbageblik på foregående modul samt en fælles og/eller gruppevis
opsamling på mellemperioden og opgaverne.
Den Grundlæggende
Leder-uddannelse består af følgende AMU-uddannelsesmål:
-
Medarbejderinvolvering i ledelse
-
Mødeledelse
-
Konflikthåndtering som ledelsesværktøj
-
Kommunikation som ledelsesværktøj
-
Ledelse og samarbejde
Det faglige indhold
Som greenkeeper er det hele tiden nødvendigt, at du er ajourført med den
faglige viden. Du vil på kurset få opdateret din faglige viden, især
omkring pleje af græs.
Indhold
Det overordnede formål med forløbet er at lære at,
-
udtage jordprøve
-
fortolke gødningsanalyser
-
udarbejde gødningsprogrammer
-
styre gødskningen på græsarealet
-
bestemme skadegørere i græsarealet
-
få forståelse for forebyggesle og bekæmpelse af skadegørere
-
Miljø og miljøregnskab
Det faglige indhold består af dele af følgende
AMU-uddannelsesmål:
-
Græs, vækstforhold og pleje
-
Græs, sygdomme og skadedyr
Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.11. marts 2010