Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner
Fodbold og golf er populære fritidsaktiviteter, som begge udøves på
græsbaner. Banerne kræver pleje for at fungere optimalt, og ukrudt er et af
de store problemer. Ukrudtet har hidtil kunnet bekæmpes med pesticider, men
de kan være en trussel mod miljøet, især grundvandet. Derfor indgik staten,
amterne og kommunerne i 1998 en aftale om at holde op med at bruge
pesticider på alle offentlige arealer inden 2003. Det stiller nye krav til
græsplejen på den store del af landets græsbaner, der er offentligt ejede.
Disse baner skal fremover drives uden pesticider. Hæftet Pesticidfri
pleje af fodboldbaner og golfbaner giver en opskrift på, hvordan man
kan gribe opgaven an.
Link til hæfte
Kilde: Dansk Golf Union, Torben Kastrup
Petersen, 2006.
Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.28. juli 2010