Hvidkløver i plænegræs og bekæmpelse af gåsebillelarver i plænegræs

Hvidkløver

Plænens spillekvalitet er af største betydning for brugernes optimale udbytte af spillet. Brugen af

hvidkløver i plænegræs er endnu et nyt fænomen, og der er derfor kun få erfaringer med, hvordan

hvidkløveren evt. påvirker plænens spillekvalitet. Det er derfor oplagt at lave systematiske

undersøgelser af hvidkløverens indvirkning på forskellige parametre for spillekvalitet.

Der er udviklet metoder og udstyr til måling af spillekvalitet på fodboldbaner, f.eks. græssets

skridstyrke, boldens rullelængde, boldopspring (f.eks. Bell & Holmes, 1988), og metoderne har

tidligere været benyttet under danske forhold (Carlsbæk & Reeh, 1998). Ligeledes er der metoder til

måling af golfboldens rullelængde på græs af forskellig kvalitet (f.eks. Dudeck & Peacock, 1981). I

denne undersøgelse udnyttes disse metoder til objektiv måling af spillekvalitet. Da spillekvalitet

dog kan omfatte forhold, som er vanskellige at måle kvantitativt, suppleres undersøgelsen med en

brugerundersøgelse, hvor spillerne udspørges om deres opfattelse af spillekvalitet på græs med og

uden hvidkløver

 

Gåsebillelaver

Gennem de seneste år har der på en del fodboldbaner og golfbaner været store angreb af larver af

gåsebiller (Phyllopertha horticola). Angrebene har medført betragtelige skader på græsset med

forringet spillekvalitet til følge, og der er et stort behov for effektive bekæmpelsesmetoder.

Bekæmpelse af gåsebillelarver har været forsøgt med forskellige biologiske bekæmpelsesmidler.

Bekæmpelse med nematoder (Heterorhabditis bacteriophora) har under tyske forhold givet en

bekæmpelsesvirkning på op til 79% (Ehlers & Peters, 1998) og i visse tilfælde op til 95% (Ehlers,

2000), men under danske forhold har virkningen gennem flere års forsøg været meget lille og ofte

ikke påviselig (Ravn & Philipsen, 2001, Larsen m.fl., 2004). Bekæmpelse med antagonistiske

svampe (Metarhizium anisopliae) har i laboratorieforsøg givet en god virkning på op til 100%

(Vestergaard, 2003), men i danske markforsøg har der været en mere begrænset virkning fra 0 til

61% (Larsen m.fl., 2004). Et enkelt kemisk bekæmpelsesmiddel baseret på det aktive stof

imidachloprid har i to danske afprøvninger 2003 vist god virkning på mellem 76 og 100% (Larsen

m.fl., 2004; Paaske, 2004), men midlet er endnu ikke godkendt til brug på græsarealer. Desuden er

pesticidbaseret bekæmpelse generelt uønsket på fodboldbaner og golfbaner.

 

Link til rapport

 

Kilde: Dansk Golf Union, Torben Kastrup Petersen, 2006.