Græsklipning

Klipningen påvirker græsset til at skyde på ny. Desuden stresser det græsset ved at efterlade ”åbne sår” som planten skal bruge energi på at hele. Hvor kraftigt klipningen stresser græsset afhænger af, hvor ofte der klippes, hvor lav klippehøjden er og hvor ”rent” klippet er.

 

De forskellige typer af maskiner, der anvendes er rotorklippere, slagleklippere eller cylinderklippere.

 

Rotorklippere/slagleklippere slår eller river græsset over, og efterlader en snitflade, som er ujævn og trævlet, hvor bladspidsen ser brun og død ud. Rotorklippere anvendes på større og forholdsvis ujævne arealer som parker, fodboldbaner og i semi-rough og rough.

 

Rotorklipper, Ransomes 4WD

 

Cylinderklippere klipper græsset, så snitfladen bliver lille og skarp. Dette afhænger selvfølgelig af om klippeleddene er skarpe. Efter klipning ser græsset stadig grønt ud. Cylinderklippere anvendes på jævne arealer som f.eks. greens, tee-steder, fairways og jævne græsplæner.

 

Cylinderklipper til fairways, Jacobsen

 

 


Kilde: Sandmosen, KompetenceCenter for Det Grønne Område, Karin Juul Hesselsøe, Juli 2007

Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.15. januar 2008
Copyright 2010 • Aarhus Universitet • Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Webportalen er hostet af Københavns Universitet • Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer